3D/4D Scanning

Denne type scanning kan foretages i hele graviditeten, dog opnås det bedste resultat mellem graviditetsuge 25-31, hvor barnets alder og mængden af fostervand giver de mest optimale betingelser for billedkvaliteten.

Ved 3D scanninger anvender vi både HDlive og almindelig 3D. Dette giver de mest virkelighedstro billeder af jeres barn. I kan som oftest se tydelige billeder af ansigt, hænder og fødder.

4D scanninger foregår som en filmoptagelse, hvor I vil kunne se barnet bevæge sig rundt.

Yderligere ser og hører vi barnets hjerteaktivitet samt udfører et vægtskøn.

I får sort-hvid billeder med hjem og billederne kan, hvis I ønsker det, desuden lægges på et USB stik, som I kan printe både i sort-hvid og farve format, så I altid kan finde dem frem og dele dem med familie og venner. USB stik kan tilkøbes i forbindelse med scanningen til 75 kr.

Er der forhold til stede der vanskeliggøre udførslen af scanningen, tilbydes i en ny tid – på vores regning. De helt perfekte billeder afhænger dog også af forhold, som vi ikke altid kan ændre på. Billedernes kvalitet er forskellige gravide imellem.

En 3D/4D scanning til 40 min indeholder ligeledes en jordemoderkonsultation, hvor du kan få gode råd og spørge om løst og fast. Der kan være mulighed for at få tilskud hos Sygeforsikring Danmark såfremt du er medlem.

Læs mere om betingelserne for tilskud her